Bedre brug af buske – intelligent brug af buske
Kom til vores æblekageaften og hør landskabsarkitekt Marie Schnell, Ballerup. ”Brug buske bedre”.
Kender du det: Stauderne som skal bindes op, klippes ned, deles og alligevel vælter de? Eller havens store træer som godt nok passer sig selv, men de tager alt lyset, alt vandet og smider frygtelig mange blade – Det ville være nemmere med buske der gav farve året rundt og passede sig selv.
Marie Schnell skriver på en ph.d.- afhandling om buske ved Københavns Universitet, der tager afsæt i et anlagt demonstrationsprojekt i Slagelse – som hedder ”Brug buske bedre”. Se Haven marts 2021. Forsøgsbeplantningen, fra 2017, fortæller hvad der virker i praksis, om pleje niveau og visuel gennemsigtighed.
Det er ikke ligegyldigt, hvordan planter sættes sammen. Hvordan etableres ”ingen konkurrence”. F.eks. hvide skovbunds anemoner der bor sammen med bøgetræer - en forudsætning for at begge planter kan gro.
Du skal plante i 3 højder, rejs haveplanen op – tænk i 3-d-perspektiv. Det giver mulighed for tæthed uden skygge. Hold dig til et begrænset udvalg af sikre arter, lav bedet roligt med gentagelser, så det ikke ”larmer”. Først en lav busk 0,5-1 m i bunden, dernæst mellemhøje buske 1-3 m og så høje buske over 3 m – med forholdsvis langt imellem. Under disse plantes bunddækkende sikre stauder meget tæt. Hør om hendes plantevalg.
”Tanken om at bruge buske til at skabe oplevelser med er ikke så udbredt i anlægssektoren – og heller ikke i private haver. Stauder har fået kæmpe renæssance, men buskene mangler og det er synd”.
Der er kaffe og mindst 4 slags Æblekage.
Fælles arrangement med Haveselskab Vejle og Horsens