Menu

Vis alle

0 resultater

Havestof

0 resultater

Arrangementer

0 resultater

Shop

0 resultater

Åbne haver

0 resultater

Liste visning

Gitter visning

Du skal indtaste minimum 3 tegn for at se resultater

Her kan du søge i hele vores katalog af artikler, arrangementer, produkter og åbne haver.

Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Havestof Se alt i havestof Haveglæde Biodiversitet Den Spiselige Have Design og Indretning Dyrkning Havens Problemer Prydhaven

Er du også vild med roser?

Så er der vejledning og gode råd at hente i Haveselskabets bog Rosenglæde. Bogen går praktisk til værks og giver gode råde om: Køb af roser • Plantning af roser • Pleje af roser • Beskæring af roser • Gode rosensorter • Og meget mere. Bogen er skrevet med glæde og stor erfaring af Haveselskabets rosenekspert Peter Ørum Scherg.

Aktiviteter Se alle aktiviteter Arrangementer Cph Garden Digitale haveoplevelser Havefestival Hjem og Haveliv Haveskoler Haver

Lars sparede 2800kr på sine forsikringer

Gennem Haveselskabet blev Lars opmærksom på Tryg, som han tog kontakt til og fik et uforpligtende møde. Til mødet blev Lars guidet i omlægningen af sine forsikringer, og fik som medlem af Haveselskabet tilbudt en særlig forsikring til sin have, med i pakken. Dermed fik Lars flere penge til planter i haven.

Om os Se alt om os Foreningen Værdier, mission og vision Kontakt Kommercielle samarbejder Medarbejdere Haveselskabets have Støt havesagen Presse Intranet

Gør gratis brug af Tryg Bolighjælp

Da Kathe omlagde sine forsikringer til Tryg, sparede hun 1600 kr. Ikke lang tid efter, fik hun lov at gøre brug af Tryg Bolighjælp, da hun opdagede et stort hvepsebo på sin grund. Kort efter sendte Tryg hjælpen ud, og fik fjernet hvepseboet, - uden beregning, da det er en del af pakken.

Kultur og havefest 1. september 2024

𝐊ø𝐛 𝐠𝐫ø𝐧𝐭𝐬𝐚𝐠𝐞𝐫 𝐟𝐫𝐚 𝐚𝐫𝐛𝐞𝐣𝐝𝐞𝐫𝐛𝐨𝐥𝐢𝐠𝐞𝐫𝐧𝐞𝐬 𝐤ø𝐤𝐤𝐞𝐧𝐡𝐚𝐯𝐞𝐫
Til Kultur og Havefest kan du købe friske og selvdyrkede grøntsager fra arbejderboligernes køkkenhaver ved teglværket.
Du finder klassiske grøntsager, som afspejler den tid køkkenhaverne repræsenterer. Derfor kan du bl.a. købe kartofler, kålrabi, bønner og gulerødder – alt sammen dyrket, passet og høstet af museets frivillige!
Grøntsagerne sælges ved siden af teglværkets foodtruck, som du finder lige ved køkkenhaverne

𝐁ø𝐫𝐬𝐭𝐞𝐠𝐚̊𝐫𝐝𝐞𝐧
Mød Lene og Birger Ingemansen fra Børstegården til Kultur og Havefest på Cathrinesminde Teglværk!
De har vakt et gammel håndværk til live og på et værksted på gården ved Lunderskov bliver de mest fantastiske håndbundne børster til.
Børsterne bindes på skafter af bøgetræ, med mange forskellige typer naturlige dyrehår og plantefibre. Her finder du alt lige fra opvaskebørster, neglebørster, baby sanse børster til store koste.

𝐄𝐭 æ𝐛𝐥𝐞𝐚̊𝐫 𝐥𝐚𝐧𝐠𝐬 𝐅𝐥𝐞𝐧𝐬𝐛𝐨𝐫𝐠 𝐅𝐣𝐨𝐫𝐝
Det dansk-tyske projekt "Et æbleår langs Flensborg Fjord" har frugtavlstraditionerne langs Flensborg Fjord i fokus og tilbyder frem til efterår 2025 talrige gratis arrangementer med æblet som omdrejningspunkt.
Projektet deltager til Kultur og Havefest den 1. september, hvor bl.a. Meinolf Hammerschmidt fra Pomarium Anglicum viser en lille udstilling med tidlige æblesorter og tilbyder at bestemme medbragte tidlige æblesorter.
𝑃𝑟𝑜𝑗𝑒𝑘𝑡𝑒𝑡 𝑔𝑒𝑛𝑛𝑒𝑚𝑓ø𝑟𝑒𝑠 𝑠𝑜𝑚 𝑒𝑡 𝑠𝑎𝑚𝑎𝑟𝑏𝑒𝑗𝑑𝑒 𝑚𝑒𝑙𝑙𝑒𝑚 𝑇𝑜𝑙𝑑- 𝑜𝑔 𝑔𝑟æ𝑛𝑠𝑒𝑚𝑢𝑠𝑒𝑒𝑡 𝑖 𝑃𝑎𝑑𝑏𝑜𝑟𝑔 𝑜𝑔 𝐿𝑎𝑛𝑑𝑠𝑐ℎ𝑎𝑓𝑡𝑠𝑚𝑢𝑠𝑒𝑢𝑚 𝐴𝑛𝑔𝑒𝑙𝑛 𝑖 𝑈𝑛𝑒𝑤𝑎𝑡𝑡 𝑜𝑔 𝑒𝑟 𝑓𝑖𝑛𝑎𝑛𝑠𝑖𝑒𝑟𝑒𝑡 𝑎𝑓 𝐼𝑛𝑡𝑒𝑟𝑟𝑒𝑔 𝐷𝑒𝑢𝑡𝑠𝑐ℎ𝑙𝑎𝑛𝑑-𝐷𝑎𝑛𝑚𝑎𝑟𝑘 - 𝐷𝑒𝑛 𝐸𝑢𝑟𝑜𝑝æ𝑖𝑠𝑘𝑒 𝑈𝑛𝑖𝑜𝑛.

 

 

𝐖𝐨𝐰, 𝐰𝐨𝐰, 𝐯𝐢𝐥𝐝𝐞 𝐝𝐲𝐫
Med passion for naturen og forundring over de mange enestående skabninger der findes, går Lars Kristensen afsted med sit kamera.
Lars’ billeder viser hvordan det, som måske umiddelbart kan se øde og goldt ud, er ofte fuldt af liv, hvis man kigger nærmere efter. Det er lysten til at dokumentere og vise det, man normalt ikke lægger mærke til i form af smukke farverige billeder, der driver Lars til at blive ved med at fotografere.
Et af Lars’ billeder blev kåret som årets naturfoto 2019 i Illustreret Videnskabs fotokonkurrence - Man forstår godt hvorfor!
Du kan møde Lars og se et udpluk af de fantastiske billeder til Kultur og Havefest den 1. september på Cathrinesminde Teglværk

 

𝐆𝐫ø𝐧𝐧𝐞 𝐟𝐢𝐧𝐠𝐫𝐞 
Kom og mød "Smillas Grønne Fingre" til Kultur og Havefest
Smilla har sin egen webshop og brænder for selvforsyning og økologisk dyrkning. Hun giver inspiration til at skabe grønne oaser, uanset om man bor i lejlighed eller har en stor have. Om det er en enkelt agurk eller tomatplante i stuen, så kan alle bidrage til en verden med bedre smag og færre sprøjtemidler.
Besøg webshoppen www.smillasgroennefingre.dk for frø, vækstlys og meget mere. Mon ikke der også er mulighed for nogle ”smagsprøver” til Kultur og Havefest!

𝐓𝐢𝐧𝐠 𝐨𝐠 𝐒𝐚𝐠𝐞𝐫 – 𝐓𝐢𝐥 𝐡𝐚𝐯𝐞𝐧 
Mød Jette fra "Ting og Sager" i Sarup. Jette har på sine ture rundt på markeder i Europa fundet en masse skønne sager til altanen, sommerhuset, terrassen og haven – dem tager hun med til Kultur og Havefest den 1. september.
Vandkander i zink, kurve, krukker, gamle træfade, bambusmøbler... alt det som er med til at skabe den helt rigtige stemning hjemme hos dig!
Køb entrébillet til Cathrinesminde Teglværk den 1. september lige her https://billet.msj.dk/billetter

𝐏𝐨𝐭𝐭𝐞𝐫 𝐨𝐠 𝐩𝐥𝐚𝐧𝐭𝐞𝐫
Chefgartner Gitte Kidmose Røn har arbejdet i Den Gamle By i Århus, som gartner i over 30 år, og passet og plejet alt hvad der har med det grønne at gøre, set fra et historisk perspektiv.
Hør hende fortælle om arbejdet med potteplanter og andre fine fortællinger til Kultur og Havefest den 1. september.
En af Gittes interesser er især potteplanter, pelargonier og duftgeranier, som de kaldtes før i tiden. Når de bliver placeret i vindueskarmene i de gamle huse, virker det som om de stadig er beboelige. Og planter kan signalere mange ting. Det bedre borgerskab kan fint have en klivia planter, det ser man ikke ved den fattige skomager madame, der oftest har en ørepineplante eller fisfordriver, som den også kaldes. Den stedsegrønne myrte, skulle bruges i brudebuketter eller syes ind i sløret i små kviste, da det signalerede, ren, hvid uskyld, tilbage i tiden. Og sådan er der en masse om potteplanter.

𝐄𝐧 𝐛𝐥𝐨𝐦𝐬𝐭𝐫𝐞𝐧𝐝𝐞 𝐢𝐝𝐞́
Mød jernsnedkeren Anders Gehrke til Kultur og Havefest!
Anders er uddannet snedker, men et kursus i svejsning og inspiration fra sin farfar, landsbyens smed, kom til at præge interessen for jern og andre metaller.
Her blomstrede ideen om at skabe stativer til planter, der både beskytter og giver planterne noget at gro op ad. Det skulle være smukt og fungere som en baggrund for både planterne og omgivelserne. Det var den idé der førte til de mange konstruktioner, der nu forlader Anders' værksted. Med inspiration fra naturens former og genbrug af restjern, skaber Anders unikke værker i skøn forening mellem nytte og kunst.
Kom og oplev hans fantastiske arbejde og får en snak til Kultur og Havefest 1. september på Cathrinesminde Teglværk

𝐄𝐧 𝐤𝐨𝐧𝐠𝐞𝐥𝐢𝐠 𝐡𝐚𝐯𝐞
I 23 år har Gert Jensen arbejdet for Dronning Ingrid, i forbindelse med sit arbejde som slotsgartner i Gråstens Slotshave. Det har bragt mange fine og sjove anekdoter med sig!
Til Kultur og Havefest fortæller Gert om sit arbejde for Dronning Ingrid og om Dronningens entusiasme for stauder og buketter.
I årenes løb har Gert også været med til at lave mange af de blomsterdekorationer, som har prydet slottet. Slotshaven, som er fyldt med liljer, hortensiaer og roser nydes hvert år af mange både lokale, nationale og internationale besøgende.
Vi ses til Kultur og Havefest søndag den 1. september

𝐇ø𝐫 𝐡𝐚𝐯𝐞𝐡𝐢𝐬𝐭𝐨𝐫𝐢𝐞𝐫 𝐭𝐢𝐥 𝐊𝐮𝐥𝐭𝐮𝐫 𝐨𝐠 𝐇𝐚𝐯𝐞𝐟𝐞𝐬𝐭

Helle Ravn har som etnolog, museumsinspektør, forsker og som formand for Danske Museers Havepulje arbejdet professionelt med havekultur gennem mange år.

Haverne er et kulturelt udtryk for samfundet og de mennesker, der har en have - på helt samme måde som klædedragt, møbler, huse eller you name it, siger Helle Ravn.

Haver kommer grundlæggende i to typer, bondehaven, som var til nytte, hvor buksbomhække eller sten afgrænsede de firkantede bede og den borgerlige have, som opstod i forbindelse med 1800-tallets villabyggeri. Her handlede det ikke om nytte, men om oplevelser og fransk importerede roser. Haver har deres egen cykliske tid, bestemt af årstiderne, havens karakter og ejerens liv.

Hør flere havehistorier til Kultur og Havefest den 1. september 

𝐇ø𝐫 𝐟𝐚𝐧𝐭𝐚𝐬𝐭𝐢𝐬𝐤𝐞 𝐟𝐨𝐫𝐭æ𝐥𝐥𝐢𝐧𝐠𝐞𝐫 𝐨𝐦 𝐟𝐫ø
Til Kultur og Havefest kan du møde Mette Juhl Petersen, som er medlem af Foreningen Frøsamlerne.
Foreningen opsporer og bevarer gamle danske sorter af grøntsager, blomster, buske og frugttræer ved at de dyrkes i medlemmernes have, hvor man sørger for at der hele tiden findes spiredygtige frø.
Foreningen har også et bredt samarbejde med bl.a. NordGen, hvor sorterne opbevares på Svalbard i store underjordiske bunkere, og med Frøsamlere i andre lande, så vores fælles genetiske frøarv bevares.
Du kan høre mange flere fantastiske fortællinger og købe et udvalg af Mettes frø til Kultur og Havefest søndag den 1. september.

𝐄𝐧 𝐫𝐨𝐬𝐞 𝐬𝐚̊ 𝐣𝐞𝐠 𝐬𝐤𝐲𝐝𝐞

Roser her, der og alle vegne. Er du også pjattet med roser? Det er Per Eskelund Mortensen – bedre kendt som rosenmageren!
Du kan møde rosemageren til Kultur og Havefest søndag den 1. september.
Siden 1980 har Per produceret roser, og siden 1999, er der blevet forædlet haveroser, hvor der årligt er blevet frø til mindst 25.000 nye rosensorter efter bestøvninger mellem 400 forskellige forældre.
De nye spændende roser bliver pottet og afprøvet i drivhus og derefter afprøvet på mark. Hvert år står der omkring 150 sorter på marken. Herfra bliver de bedste efterfølgende afprøvet på en rosenplanteskole.
Mon ikke der er en helt særlig rose med til Kultur og Havefest 
𝐊æ𝐫𝐥𝐢𝐠𝐡𝐞𝐝 𝐯𝐞𝐝 𝐟ø𝐫𝐬𝐭𝐞 𝐛𝐥𝐢𝐤
Til Kultur og Havefest søndag d. 1. september navngives en ny rose af Haveselskabets direktør Charlotte Garby.
Rosen er udviklet af rosenmager Per Eskelund Mortensen.
På billedet ses formanden for Haveselskabet Sønderborg, Sonja Thordsen, da hun på haveudflugten i 2022 så rosen for første gang.
Efter navngivningen har du mulighed for at købe rosen.
𝐈𝐥𝐬ø𝐞𝐠𝐚𝐚𝐫𝐝 - 𝐦𝐞𝐠𝐞𝐭 𝐦𝐞𝐫𝐞 𝐞𝐧𝐝 𝐛𝐥𝐨𝐭 ø𝐤𝐨𝐥𝐨𝐠𝐢
Claus Ilsøe har Ilsøegaard, som er et økologisk mikrolandbrug beliggende ved Ravsted i Sønderjylland.
Her dyrkes et væld af spændende grønsager og bær, med en særlig vægt på gamle, oversete eller sjældne afgrøder. En stor del af fokus er lagt på afgrøder hvor man selv kan høste frø, læggemateriale og stiklinger.
Du kan møde Claus til Kultur og Havefest 1. september