Plantemarked på sportspladsen bag Møborg Gl. Skole
I år bliver årets plantemarked afholdt bag Møborg Gl. skole
Vi indbyder i år til plantemarked på sportspladsen bag Møborg Gl. Skole.
Mange har bakket op, og de seneste år har budt på alt fra pileflet og marmelade over dørkranse og havepynt i jern til planter, grøntsager og haveredskaber. Der er noget for enhver smag, og sportspladsen indbyder til en hyggelig eftermiddag for hele familien med sheltere, beachvolleybane og gynger.
Vi håber at kunne gentage succesen og igen i år at se mange af jer med jeres haveting og planter. Der er ikke tilmelding på at have en stadeplads, dog ser vi gerne at hver stand donerer en ting til Haveselskabets lotteri på dagen, som vi fra Lemvig afdelingen står med. Så tøm bedene, drivhuset eller skuret og fyld traileren, vi lover der er masser af plads.
Holstebro afdelingen vil som altid sælge kaffe og kage, og vi sælger lotteri med gode donerede gevinster.
Ved spørgsmål er man velkommen til at kontakte Else Marie Østergaard på tlf. 2374 6900
Eftermiddagen står i planternes tegn, kom og bak op, og del ud af din viden og aflæggere.
Vel mødt!