Forsyn dig endelig i FRØ-baren
Hent kvit og frit spændende tørrede frø af bl.a. blomstrende stauder og hjemmehørende arter
Var det noget med en gratis omgang i baren? Og her taler vi ikke om de våde varer, men om noget meget mere spændende!
Frø-baren er åben på BLIK – Græsted Bibliotek i uge 45 og 46, hver dag fra kl. 8 – 22. Her vil massevis af skåle med frø stå fremme, til venlig selvforsyning. Kvinden bag ideen er den haveglade frøsamler og medlem af Haveselskabet, Tine Foss Henriksen, som gennem flere år har arrangeret frø-bar på BLIK – Græsted Bibliotek i Gribskov kommune.
Tirsdag d. 5. november kl. 16 – 17 kan du høre Tine dele ud af sin store erfaring med indsamling, tørring og opbevaring af frø. Hun vil også fortælle om de enkelte frø, som er sat frem i baren, og hvornår det er optimalt at så dem.
Find arrangement
BLIK- Græsted Bibliotek, Græsted Stationsvej 10A Græsted 3230 - | Åben i Google Maps