Dahlia knold til haven
Dahlia, eller georginer, er blandt de mest spektakulære sensommerblomster, der findes. Deres enorme farverigdom, variation i blomsterformer og imponerende blomstring kan glæde enhver haveejer. Haveselskabet fortæller dig her hvordan du får succes med dahlia
Igennem en lang årrække var dahlia gået lidt af mode, men den er vendt stærkt tilbage og det er der mange gode grunde til. Dahlia kan utroligt meget af det, som mange af os haveejere drømmer om. Det handler selvfølgelig om masser af smukke blomster, farveorgier og forskellige former.
Det er ikke svært at få succes med dahlia, du skal blot vide lidt om, hvordan du gør, og og det fortæller Haveselskabet dig. Så bliver du både haveglad og haveklog på dahlia.
Helt overordnet set er dahlia en knold, og den er lidt sart på den måde, at den ikke tåler frost, men graver du knolden op, når frosten kommer, kan den genbruges året efter. Foråret efter kan du nemt dele den i to eller flere nye knolde og dermed få endnu flere dahliablomster. Læs mere om deling dahlia knoldene Her
Men inden vi kan grave knoldene op, må vi jo grave dem ned.
Er jorden en fast lerjord, er det bedst at tilføre noget kompost og evt. sand, for knoldene kan bedst udvikle sig, hvis jorden ikke er for kompakt. Du kan sætte knoldene direkte og lade dem vokse i havejorden, eller du kan forspirre dem. Forspiring kan du gøre allerede fra marts og ved forspiring kan du opnå tidligere blomstring end ved at starte ud i selve havejorden. Det giver dem spm regel lidt større forspring inden sultne snegle opdager dem. Skal knoldene i jorden direkte på voksestedet, kan de små nye spirrer, som kigger op over ojordens overflade, være en for stor fristelse for sneglene, der nemt sætter dem til livs.
Ved forspiring planter du dahlia knolden i en krukke med spagnumrfri pottemuld og stiller den et sted, hvor den ikke risikerer nattefrost. Se en udførlig vejledning og trin-for-trin her.
Når stænglen er 15-20 cm og nattefrosten er ovre, kan den plantes ud i haven.
Knibeøvelsen
Du kan selv styre, om din dahlia skal have en enkel eller en busket vækst. Hvis den skal være mere busket, kan du knibe den. Det gør du ved at klippe det øverste af planten af kort efter et par skud. Herefter vil den sætte flere stængler. Flere stængler betyder flere blomster og vupti har du en mere busket vækst. De første par gange nænner man det næsten ikke, men prøv det. Det virker.
Herefter er det det bare almindelig pasning og forventningens glæde. Omkring august vil din plante begynde at kvittere med blomster, og det skønne ved dahlia er, at jo flere du plukker des flere blomster, sætter planten.
Dahlia fås i utroligt mange forskellige farver og former: Der findes flere tusinde sorter i den mangfoldige planteslægt af dahlia. De inddeles normalt efter blomsterformer eller i grupper baseret på blomstens udseende.
Tag blot et kig på disse billeder af dahlia – det er utroligt, hvor forskellige de kan være i både udtryk og form. Blomsterhovederne varierer i størrelse fra ganske små til imponerende 25-30 cm i diameter. De største er så tunge, at Haveselskabet anbefaler at give dem støtte – ellers risikerer de nemt at knække.
De enkle dahlia hvor insekterne nemt får adgang til føde, er en fin gruppe af dahlia for at støtte op om biodiversiteten. Det er straks sværere med de lukkede blomsterhoveder, som også er fine, men alene skal bruges for deres smukke udseende.
Ud over at betragte de skønne blomster i haven, er dahlia også en skøn blomst til skærehave og buketter.
Så alt i alt masser af spændende muligheder med de skønne dahlia, får både mennesker og insekter.