Pastinak stammer fra Sydeuropa og blev bragt hertil af munkene i Middelalderen, hvor den blev brugt som foderplante. Den har siden spredt sig i naturen. Den vildtvoksende pastinak er almindelig i Danmark, og i Sverige hovedsageligt i syd, men findes hele vejen op til Norrland. Det vokser også vildt i Norge. Planten er dominerende langs de danske hvor de står lysende gule i højsommeren. 

Videnskabeligt navn: Pastinaca sativa
Betydningen af navnet: Arten navn sativa betyder dyrkes.

Sådan genkender du pastinak

Pastinak er en toårig plante, der kan blive op til 1,2 meter høj. Roden er spiselig. Stænglen er stiv og kanten, for det meste glat, sjældent med få hår. Bladene er enkelt fjersnitdelte med 5-9 savtakkede bladafsnit. Pastinak blomstrer i juli–august med lysegule blomster der sidder i skærme. Frugten indeholder hver to frø, som spredes om efteråret. Planten dør efter at have produceret frø; den døde stilk forbliver stående gennem vinteren. Frøene kan bevare spireevnen i fire år i jorden.

Frøene af de vilde pastinak modner midt på sommeren. Frøene spredes hovedsageligt ved hjælp af vinden, men kommer normalt ikke mere end 2-5 meter fra moderplanten. Frø kan også spredes vand eller ved at blive spist af dyr. Da planter findes langs veje, spredes frøene også ved at klæbe til bildæk, og kan således transporteres over lange afstande.

Illustration: Lizzie Harper

Pastinak er invasiv

Pastinak er invasiv i Danmark og hvis du har den i haven, bør du høste den inden den går i blomst. 
Hvis du finder pastinak i naturen – skal du anmelde det til Miljøstyrelsen via www.arter.dk 

Hvorfor er den uønsket i Danmark?

Saften fra pastinak kan forårsage svære skader på huden med væskefylde blærer og forbrændingslignende skader. Skaden opstår hvis man har fået saften på huden og derefter udsætter den for sollys. Berørte hudområder kan blive misfarvede og følsomme over for sollys i op til to år.
De seneste år har der været en kraftig fremkomst af pastinak i den danske natur, og flere steder truer det den hjemmehørende flora. 

Påvirkninger på den biologiske mangfoldighed
Pastinak spreder sig nemt og danner store bestande, hvilket resulterer i, at andre planter fortrænges. Det påvirker den biologiske mangfoldighed i en negativ retning.   

Påvirkninger på samfundet
Kontrol og bekæmpelse, især langs vejene, er en stor omkostning for samfundet. 

Påvirkninger i din have
Hvis du dyrker pastinak i haven, kan du minimere risikoen for spredning ved at høste den inden den går i blomst. Det gør den først året efter frøene er sået.  

Påvirkninger på dit helbred
Plantesaften kan forårsage svære forbrændingslignende skader på huden, hvis huden udsættes for sollys efter huden, har været i kontakt med plantesaft. 

Sådan bekæmpes planten

En vigtig foranstaltning til bekæmpelse af pastinak er at skære den ned, før den sætter frø. Nedskæringen foretages, når de første blomster springer ud og bør gentages op til tre gange for at sikre, at der ikke produceres frø. Planter kan også trækkes op i hånden eller graves op.

Kemisk bekæmpelse
Pastinak bør ikke bekæmpes med kemiske bekæmpelsesmidler.

Al håndtering skal ske med handsker, lange ærmer og bukser for at undgå hudkontakt og efterfølgende UV-eksponering.

Håndtering af plantemateriale

Vær forsigtig, når du håndterer planteaffald og jordmasser, da de kan indeholde frø. Alle materialer, der indeholder frø, skal lægges i en hel affaldssæk, som derefter lukkes ordentligt og afleveres på den kommunale genbrugsplads eller brændes, medmindre der er et brandforbud. Nogle genbrugspladser har særlige beholdere til farligt plantemateriale, ellers skal det i containeren med småt brandbart. Det bør absolut ikke sorteres som planteaffald. 
Planten kan komposteres hvis den ikke har sat modne frø. 

Forvekslinger med pastinak

Botanisk set tilhører pastinak skærmplantefamilien, Apiaceae, og er beslægtet med vild kørvel, Anthriscus sylvestris, skvalderkål, Aegopodium podagraria, og persille, Petroselinum crispum. Familien omfatter også flere meget giftige arter såsom almindelig skarentyde, Conium maculatum, gifttyde, Cicuta virosa og hundepersille, Aethusa cynapium. Men pastinak er letgenkendelig med sine gule blomster, i modsætning til andre vilde skærmplanter, der har hvide blomster.  

Fakta om pastinak

• Spredes med frø. 
• Findes i det meste af Danmark.
• Pastinak  kan forårsage skader på huden.

Illustration: Lizzie Harper