Menu
Menu

Vis alle

0 resultater

Havestof

0 resultater

Arrangementer

0 resultater

Shop

0 resultater

Åbne haver

0 resultater

Liste visning

Gitter visning

Du skal indtaste minimum 3 tegn for at se resultater

Her kan du søge i hele vores katalog af artikler, arrangementer, produkter og åbne haver.

Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Havestof Se alt i havestof Biodiversitet Den Spiselige Have Design og Indretning Dyrkning Havens Problemer Prydhaven Haveglæde

Er du også vild med roser?

Så er der vejledning og gode råd at hente i Haveselskabets bog Rosenglæde. Bogen går praktisk til værks og giver gode råde om: Køb af roser • Plantning af roser • Pleje af roser • Beskæring af roser • Gode rosensorter • Og meget mere. Bogen er skrevet med glæde og stor erfaring af Haveselskabets rosenekspert Peter Ørum Scherg.

Aktiviteter Se alle aktiviteter Arrangementer Foredrag Webinar Haveskoler Digitale haveoplevelser Havefestival Haver Hjem og Haveliv

Lars sparede 2800kr på sine forsikringer

Gennem Haveselskabet blev Lars opmærksom på Tryg, som han tog kontakt til og fik et uforpligtende møde. Til mødet blev Lars guidet i omlægningen af sine forsikringer, og fik som medlem af Haveselskabet tilbudt en særlig forsikring til sin have, med i pakken. Dermed fik Lars flere penge til planter i haven.

Om os Se alt om os Foreningen Værdier, mission og vision Kontakt Kommercielle samarbejder Medarbejdere Haveselskabets have Støt havesagen Presse Intranet

Gør gratis brug af Tryg Bolighjælp

Da Kathe omlagde sine forsikringer til Tryg, sparede hun 1600 kr. Ikke lang tid efter, fik hun lov at gøre brug af Tryg Bolighjælp, da hun opdagede et stort hvepsebo på sin grund. Kort efter sendte Tryg hjælpen ud, og fik fjernet hvepseboet, - uden beregning, da det er en del af pakken.

Festival fylder Tivoli med blomster og kunst

Tivoli slår snart dørene op til landets største tilbagevendende blomsterfestival; Tivoli Have- og Blomsterfestival, hvor grønne fingre og kunstneriske kræfter klæder forlystelseshaven i blomstrende rober. Her kan gæster i alle aldre opleve alt fra skovhuggerkonkurrencer og blomsterudstillinger til kunstinstallationer, kreative værksteder og en ny audioguide, som guider gæsterne gennem Tivolis fortryllende have. Festivalen løber til 14. september.

Fotocredit: Tivoli Fotograf: Nicolas Tobias Følsgaard

Tivolis haveanlæg er altid en attraktion i sig selv, men under den årlige Have- og Blomsterfestival spiller blomster og planter i sandhed førsteviolin i forlystelseshaven. Det har Tivolis gæster fået øjnene op for, og cirka 50.000 gæster besøgte sidste år den to uger lange festival, hvor blomsterrelaterede kunstværker, udstillinger, workshops, smagninger, markeder og aktiviteter er i fokus. Igen i år er der sået og plantet til et sandt blomsterfyrværkeri.

Spektakulære oplevelser
Festivalen byder vanen tro på en masse smukke kunstværker og storslåede blomsterinstallationer. Den internationalt anerkendte florist, Nicolai Bergmann, har skabt en version af sine velkendte blomsteræsker i kæmpeformat, som kan ses ved Boblespringvandet. I Orangeriet hænger kunstner Sandra Gutkins imponerende valmueinstallation – en svævende blomst med en diameter på over seks meter, mens Signe Kejlbo har skabt et herbarium af pressede blomster, der rummer barndommens botaniske minder og eventyr fra Tivoli. Gæster kan også gå på opdagelse i haven ved Det Japanske Tårn, hvor kunstner Charlotte Søeborg Ohlsen har skabt en udstilling af fantasiplanter og -insekter, der gemmer sig i det grønne. Alt er frihåndsklip og fri fantasi, mens den anerkendte kunstner Veronica Hodges har skabt et overdådigt univers af fantasifulde og magiske kreationer af papir ved Koncertsalen. Man må heller ikke gå glip af Pernille Hoffmanns fotoudstilling på græsset foran Food Hallen, hvor hun skaber levende kompositioner af blomster sanket i skovbryn, hegn og grøftekanter – steder, hvor naturen vokser, som den vil, uden hensyn til vores idé om orden.

Lær det selv
For de kreative og nysgerrige sjæle er der rig mulighed for at lære nyt og lade sig inspirere under festivalen. Kunstner Birthe Hyldborg arbejder med mosaikker lavet af genbrugsporcelæn, og hendes store krukker med botaniske motiver vises frem under festivalen. Nimb Hotels dygtige florister viser, hvordan man binder de smukkeste buketter, og så har Tivolis chefgartner, Tom Knudsen, indtalt en lydfortælling, som guider gæsterne gennem nogle af havens mest særlige områder. Derudover er der er arbejdende værksteder med alt fra akvarelmaling til keramik.

Husk medlemsrabatten

Som medlem af Haveselskabet får du 15% rabat på indgang og turpas. Læs mere i "Mit haveliv"

Blomster for små spirer
Festivalen rummer også en masse aktiviteter for børn og familier. Familiens yngste kan gå på jagt efter insekter, lave grøntsagsmonstre sammen med Aarstiderne eller få ansigtet malet og hovedet pyntet med blomsterkranse. Et andet trækplaster er Tivolimesterskabet i skovhugning, som vender tilbage efter sidste års succes. Her dyster deltagerne i færdigheder som præcisionsfældning og kædeskift. Finalen afholdes søndag, og konkurrencen arrangeres i samarbejde med Husqvarna.

Sanselige markeder
Festivalen rummer i år hele tre forskellige markeder. På Plantemarkedet kan gæster møde haveforeninger og blomsterklubber, der fortæller om alt fra sjældne sorter til personlige favoritter. I den sidste weekend byder et smagsmarked på produkter fra små, passionerede producenter – som cider brygget på vilde æbler eller frisk mikrogrønt fra danske gårde. Hele festivalen igennem kan man desuden besøge Have- og Blomstermarkedet, hvor Havero Planteskole har etableret en særlig udstilling med fokus på bæredygtig havedrift.

Chefgartner, Tom Knudsen, siger om Have- og Blomsterfestivalen 
”Tivolis Haveanlæg er et af vores stærkeste kendetegn og noget, som vores gæster kommer tilbage efter år efter år. Vi kan også mærke at Have- og Blomsterfestivalen, hvor Tivolis have står allerskønnest - fylder mere og mere i gæsternes bevidsthed. Jeg glæder mig til dette års festival, hvor vi har sammensat et stærkt program, som både giver plads til sjov og leg og til fordybelse og have-nørderi. Vi har alt fra spektakulære blomsterinstallationer til smagninger, dekorationer og workshops med dygtige kunstnere. Derudover vil der være fokus på forskellige temaer, med alt fra skovhugning til sansning, gør-det-selv og så en masse aktiviteter for børn og familier. Jeg håber, at vi igen i år vil tiltrække mange have- og blomsterinteresserede gæster, og at de mange aktiviteter vil inspirere”. 

 

Se det fulde program her: Tivoli Have- og Blomsterfestival 2025 – En Blomstrende Oplevelse

Husk medlemsrabatten

Som medlem af Haveselskabet får du 15% rabat på indgang og turpas. Læs mere i "Mit haveliv"