Det kræver en relativt stor arbejdsindsats at opbygge en varmekompost. Du skal nemlig først samle mindst en kubikmeter materiale, inden du ”sætter” komposten – det vil sige, at du blander materialet, tilfører vand og evt. møg og dermed kickstarte komposteringsprocessen.

Da det kræver relativt meget materiale at lave en varmekompost, er metoden især velegnet til store haver og i grundejer- og kolonihaveforeninger, hvor flere går sammen. 

Fordele og ulemper ved varmekompostering

Fordele

• Komposten er fri for frø og sygdomskim. 
• Giver en næringsrig kompost.

Ulemper

• Kræver en investering i en beholder. 
• Kræver omtanke ved håndteringen.
• Arbejdskrævende.

Gode råd om varmekompostering

Varmekompostering er nemmest at styre og kræver mindst plads, hvis den laves i en kasse med fire sider, der er hver er en meter lang.

Beholderen skal dækkes med en presenning eller et låg, der ikke slutter helt tæt. Derved holder man på varmen og undgår, at næringsstofferne bliver vasker ud, når det regner.

Beholderens sider bør være tætte. Bunden kan være jord eller en fast bund af for eksempel fliser, gerne med brede fuger, så overskydende vand kan dræne væk. 

Størrelsen af beholderen er vigtig. For at det skal fungere og bunken kan generere varme, må den ikke være under en kubikmeter.