Modtager af Prins Henriks pris 2023 tildelte bestyrelsen for Europa Nostra Danmark til cand.hort. Kirsten Lund-Andersen.

Formand for Europa Nostra Danmark, Kammerherreinde og cand.oecon Ettie Castenskjold, bød velkommen til prisoverrækkelse:

"På vegne af Europa Nostra vil jeg gerne byde velkommen til denne prisoverrækkelse. Vi har i år valgt at hædre Kirsten Lund Andersen for hendes arbejde med den danske havekultur. Og det gør vi ved at overrække Prins Henriks Europa Nostra pris. Prins Henriks tanke var, at man skulle anerkende og lovprise de mennesker, som gør en forskel for kulturarven. Det mener vi, at Kirsten har gjort." 

Kunstkritiker og forfatter Bente Scavenius beskrev i uddybende vendinger baggrunden for bestyrelsens valg af netop Kirsten Lund-Andersen som årets prismodtager. 

Valget blev begrundet i det præg hun gennem mange, mange år har sat på såvel havekunst som på fredning af haveanlæg. Bestyrelsen fremhævede hendes rolle som formand for Have – og Landskabsudvalget i Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, hvor Kirsten Lund-Andersen har været en vigtig drivkraft ikke mindst bag revisionen af Bygningsfredningsloven i 2010.

Det første projekt som derefter blev fredet var C. Th. Sørensens kirkeplads, som var anlagt i 1953 ved Vor Frue Kirke i Kalundborg. 

Utallige er de herregårdshaver og haveanlæg, som prismodtageren har været inde over, eller er inde over. Der i blandt Tirsbæk ved Vejle, Bækkeskov, Christiansæde, vandmøllen på Brahetrolleborg, Tersløsegård og Juellinge på Stevns. Dertil kommer også tanghusene på Læsø med omgivende landskab. 

Bente Scavenius fremhæver i sin tale den længerevarende restaurering af barokanlægget på Lerchenborg, som blev påbegyndt i 1983 under Kirsten Lund-Andersens vejledning. Det unikke ved Lerchenborgs have er de fantastiske 200 meter lange buegange, som har tag, nicher og vinduer, og som indrammer parterrerummet. Selv i europæisk sammenhæng er disse buegange noget helt særligt.

I dag fremstår buegangene rekonstrueret, så hovedbygning og have danner en smuk helhed. De gamle træespalierstativer blev erstattet af stålrør. Der blev taget rodaflæggere fra den oprindelig hæk og genplantet. Sidegrene blev beskåret omkring det vandrette espalier, der i dag danner de fine buehække.

For at sikre buegangene og hele barokanlægget blev Lerchenborgs have fredet i 1985.

Også haveanlægget på Løvenborg blev fremhævet i forbindelse med prisoverrækkelsen, især Kirsten Lund-Andersens helhedsplan med henblik på, at stedet atter skal fremstå som den oprindelige Vandborg med voldgrav, og med søer, grøfter, spejldam, tæt klippede hække og lindealleer. Et projekt, der tog udgangspunkt i de oprindelige arkitekttegninger og -planer fra 1757. 

Og så er der haven, der knytter sig til herregårdsmuseet Gl. Estrup, som Kirsten Lund-Andersen ligeledes har været involveret i. Oprindeligt hang denne have slet ikke sammen med hovedbygningen. Men det var vigtigt for herregårdsmuseet at få hovedbygningen, der er et gammelt renæssancehus omgivet af voldgrav, til at danne en helhed med resterne af den barokhave med to orangerier, der er placeret udenfor voldanlægget.

Opgaven blev lagt i prismodtagerens hænder med henblik på at få skabt et samspil mellem hus og have og dertil få den gamle barokhave med orangerierne restaureret. Resultatet af restaureringen blev, at barokhaven blev bevaret i de store linjer med en hovedakse med de to orangerier på hver side i samspil med det nye parterreanlæg med otte (tallet 8 forekommer i barokhaver) separate græsplæner, hvor der i hjørnerne er plantet et antal formklippede takstræer.

Nye haverum blev etableret med blomsterbede afstemt efter årstidernes farver. Der blev også nyplantet en lund af egetræer. Nye træbaljer med Agapanthus, laurbær- og citrustræer kom til at pryde haven i sommerhalvåret. Nyplantede egetræer, frugttræer, hække af avnbøg etc. er i dag med til at give indtryk af en barokhave, hvor hovedlinjerne løber ud i landskabet.