Vi har igennem flere år læst dramatiske overskrifter om insekters tilbagegang og massedød. Men i dette dystre billede kan der nu tilføjes nuancer. Forskning fra Sverige og Tyskland viser nemlig, at selvom insekterne er i tilbagegang, trives en del arter af vilde bier i vores byer.

Biolog og forsker Anna S. Persson fra Lund Universitet har i Malmø undersøgt havers værdi for vilde bier og svirrefluer, dels i private haver i byen og haver i landområder umiddelbart uden for byen. Insektlivet i hele 39 byhaver blev sammenlignet med 14 haver på landet.

– Der er ikke mange studier, der har kigget på haverne som levested for insekter. Det har været lidt overset, men haverne dækker jo et stort område af vores byer, siger Anna S. Persson, der er forsker på Centrum för miljö- och klimatforskning i Lund. Hendes forskning blev i slutningen af 2020 publiceret i tidsskriftet Landscape and Urban Planning.

- Vi fandt ud af, at byområder er bedre levesteder for en del arter af vilde bier end landområder. Dette gjorde sig dog ikke gældende for svirrefluer, siger Anna S. Persson.

En del arter af vilde bier kan finde redesteder i huller i mure. Her ses bien træboende bladskærerbi, Megachile willughbiella, på vej ind i sin rede i en gammel mur. I det tyske studie blev den art kun fundet i byerne – ikke på landet. Bladskærerbier har fået deres navn fra, at de skærer stykker af blade, som de bl.a. bruger til at fore deres reder med. Foto: Richard Becker / Alamy Stock Photo.

 Samlet set fandt de svenske forskere 40 forskellige arter af vilde bier, og 38 procent af disse (15 arter), blev kun fundet i byhaverne – ikke på landet. Det giver grund til at tro, at disse arter ligefrem foretrækker bylivet fremfor landet.

20 procent af arterne (8 arter) blev kun fundet på landet – ikke i byen. Resten af arterne – 42 procent - blev fundet både i by- og landhaver. Dog indsamlede forskerne insekter i væsentligt flere byhaver end haver på landet, så forskellen i antal fundne arter er ikke helt retvisende. Men det giver dog et positivt fingerpeg om byhavernes værdi for vilde bier.

– Jeg havde ikke regnet med, at der var så stor forskel på de arter af bier, vi fandt i byen sammenlignet med på landet. Det var en positiv overraskelse, for det giver håb om, at byen og landet kan supplere hinanden og vi kan opnå meget ved at forbedre de urbane arealer og også at inkludere byen i indsatsen for at bevare vilde bier, siger Anna S. Persson.

Humlebier laver reder, bl.a. i huller i træer eller under jorden. Her er en mørk jordhumle, Bombus terrestris, på vej ned i sin rede efter at have været ude og samle pollen. Foto: Nick Upton / Alamy Stock Photo.

Tre grunde til flere bier i byer

Også i Tyskland har en forskergruppe sammenlignet insektlivet mellem by og land. Forskerne indsamlede insekter i blomsterrige arealer uden for ni tyske byer og i blomsterrige arealer inde i de samme ni byer, bl.a. i parker og botaniske haver. Det er veldokumenteret i andre studier, at kun få insektarter klarer sig i intensivt dyrket landbrugsland, hvor blomstrende planter og uforstyrrede levesteder er en mangelvare. Derfor har forskerne søgt efter semi-naturlige områder uden for byerne, der kunne sammenlignes med de grønne områder i byen.

– I vores studie var der i gennemsnit 61 procent flere arter af vilde bier i byen end i landområderne. Der var færre fluer, svirrefluer og sommerfugle i byen, men altså en større artsrigdom blandt vilde bier, siger biolog Panagiotis Theodorou. Han er hovedforfatter på studiet fra det tyske universitet Martin-Luther-Universität Halle-Wittenberg i den midttyske by Halle. Resultaterne blev offentliggjort i det ansete tidsskrift Nature Communications i starten af 2020.

Mørk jordhumle, Bombus terrestris . Fotos: Flickr/ Christophe Quintin.

I byerne ses ofte meget almindelige bier, der ikke er kræsne med, hvilke planter, de kan samle pollen og nektar fra. I både det tyske og svenske studie var nogle af de mest talrige arter den lille metalsmalbi, Lasioglossum morio og mørk jordhumle, Bombus terrestris. Fotos: Flickr / Orlando Bees, Flickr/ Christophe Quintin.

I det tyske studie klarede alle andre insektarter sig altså dårligere i byerne, end i landområderne. Kun arter af vilde bier og hvepse, var mere talrige i byerne. Den tyske forsker vil gerne give sine bud på hvorfor:

- Jeg mener, at de vilde bier klarer sig meget bedre i byernes økosystem, fordi de har muligheder for at bygge reder her, fx i sprækker i mure eller under bygninger eller i bar jord. For det andet er der en sammenhængende blomstring gennem hele sæsonen, hvilket måske ikke er tilfældet i det landlige økosystem. Og den tredje forklaring kunne være, at bier måske er mere følsomme over for sprøjtemidler i landbruget og kan finde et fristed fra disse i byerne, siger han.

Han understreger, at dette blot er hypoteser, og at hans studie ikke direkte har undersøgt, hvorfor nogle bier ser ud til at trives i byen.

Villahaver bedre end grønne fællesarealer

Et af de områder, hvor forskerne indsamlede bier i Malmö. Det grønne område Kroksbäcksparken. Foto: Jorchr/Wikimedia Commons.

Det svenske studie har ikke kun sammenlignet haver i land og by. De har også sammenlignet forskellige typer af byhaver: 1 Villahaver, 2 Rækkehushaver, 3 Grønt område ved lejligheder, 4 Grønt område i en lukket gård med lejligheder på alle sider.

Resultatet viste klart, at flest bier søgte til villahaverne, færre i rækkehushaver og kun ganske få arter blev fundet i de grønne områder ved lejlighederne.

- Vi fandt i studiet, at jo tættere befolket, et område er, jo mere påvirker det insektlivet negativt, også bierne. Højere bygninger og tættere bebyggelse er en barriere for insekter, så selvom der var grønne områder ved lejlighederne, har det enten ikke værdi for insekterne, eller de kan ikke komme hen til det. Vi så mest en positiv effekt i villakvarterer, som er mindre tætbefolket og hvor bygningerne ikke i samme grad udgør en fysisk barriere

Selvom Anna Persson ikke direkte har undersøgt og sammenlignet kvaliteten af blomsterne i de forskellige havetyper, mener hun også, at dette har betydning for, hvor bierne slår sig ned.

- De grønne områder ved lejlighederne var ofte mere simple arealer med græs og buske og måske tusindfryd i græsplænen. I villahaver kan man forestille sig, at planterne er mere nektarrige, og der fx er urter som oregano og salvie.

– Derudover kan haverne også supplere hinanden, fordi de er forskellige. Så selvom én have ikke er så god for insekter, er nabohaven måske rigtig god. Lejlighedernes grønne arealer er ofte større, men også mere ensartede, siger hun.

Byerne kan blive endnu bedre

Så hvad betyder det i det store billede, når forskerne finder, at bestemte arter af vilde bier, trives i byerne? Er det en redningsplanke til de travle, summende insekter? Og er byerne nu også et paradis for bierne?

Det sidste spørgsmål må man nok svare nej til. For det første, fordi de bier, der søger til byerne, som oftest er talstærke bier, der ”ikke er kræsne med, hvad de spiser”, som Anna S. Persson siger. Mange sårbare arter af bier har mere specielle krav til deres mad eller levesteder, end hvad byerne kan tilbyde. For det andet viser hendes studie tydeligt, at de tættere befolkede dele af byen er mindre attraktive for insekterne.

Alligevel er der positive aspekter af flere insekter i byerne, mener Anna S. Persson, der især hæfter sig ved, at byerne kan blive endnu bedre. Hun mener, at dette bl.a. kan ske, hvis haveejere holder deres have knapt så styret, planter masser af hjemmehørende planter og lader nogle områder af haven stå mere vildt.

HOVEDRESULTATERNE

• Der var flere arter af vilde bier i byerne end på landet. Det tyske studie fandt 61 procent flere vilde bier i byerne.

• Dog viste det svenske studie, at vilde bier foretrækker haver i villakvarterer, hvor bygningerne er lavere, og hvor der ofte er et større udvalg af blomster.

• Det svenske studie fandt nogenlunde lige mange vilde bier per have i byhaver og landhaver.

Men der var ganske stor forskel på, hvilke arter af bier de fandt de to steder.

• Forskerne peger på især tre årsager til, at bierne klarer sig bedre i byerne:

1. Der er bedre muligheder for at bygge reder, fx i sprækker i mure eller bar jord.
2. Der er blomstring over hele sæsonen
3. Haverne tilbyder en større forskellighed, både i planter men også i levesteder, hvilket er godt for at styrke diversiteten i insektarter, der trives.

Kilder:

Anna Persson, forsker, biolog, Centrum för miljö- och klimatforskning, Lund Universitet.

Wild bees and hoverflies respond differently to urbanisation, human population density and urban form

https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0169204620302759#b0360

Panagiotis Theodorou, forsker, biolog, institut for biologi, Martin-Luther-Universität Halle-Wittenberg

Urban areas as hotspots for bees and pollination but not a panacea for all insects

https://www.nature.com/articles/s41467-020-14496-6