Plantemarked ved Solsikkefesten i Morud
Vi holder i forbindelse med Solsikkefesten et plantemarked, hvor du kan finde nyt til haven.
Vi har i samarbejde med Solsikkefesten, udvidet Solsikkefesten med et plantebytttemarked, hvor du kan finde nyt til haven. Vi mødes og snakker planter, sælger overskud fra vores haver og giver gode råd om håndtering af de planter, vi har til salg.
Måske har du allerede nu noget, du har pottet op fra din egen have. Det kan være stauder, der skal deles, eller planter, der er dukket op et sted, hvor de ikke hører til. Det kan også være, at du samler frø fra haven i løbet af foråret og sommeren.
Har du lyst til at have en bod på vores spirende plantemarked, (måske sammen med en anden haveven), så koster en bod 40 kr. for 3 mete. Betales ved ankomst.
Sted: Parkeringspladsen ved padelbanerne
Man medbringer selv et bord (max. 3 meter) og stole - man kan evt. deles om et bord.
Kom til plantemarked ved solsikkefesten i Morud.