Hvad betyder biodiversitet?

Biodiversitet betyder variationen af planter, dyr, insekter og mikroorganismer, der lever i haven. En have med høj biodiversitet har mange forskellige arter, hvilket skaber et balanceret økosystem, hvor blomster giver næring til insekter, som igen bliver føde for fugle og padder, så de forskellige arter understøtter hinanden.

Pindsvin. Foto: Flickr

Hvorfor er biodiversitet vigtigt?

Globalt set, men i særdeles også i Danmark, er mange arter af planter og dyr i tilbagegang eller ligefrem truet. Det skyldes menneskeskabte ændringer i vores landskaber, hvor vi bygger byer og driver landbrug, skovbrug og fiskeri. Haver har ofte et stort potentiale til at huse mange arter af både planter og dyr, og en del arter trives fint i et almindeligt villakvarter.

Svirrefluelarve er sultne og renser bladet for bladlus. Foto Magnus Gammelgaard

Hvad får jeg selv ud af at gøre min have mere biodivers?

Ud over at gøre naturen en tjeneste, er det en stor fornøjelse at studere dyrelivet i sin have. Der findes et utal af sjove insekter, flotte fugle og spændende pattedyr. Et rigt insektliv bidrager også til at bestøve havens planter og skaber bedre balance i forhold til skadedyr, som kan blive holdt naturligt i skak, hvis deres fjender også bor i haven.

Sådan øger du biodiversiteten i haven

Der er flere måder, du kan øge biodiversiteten i haven.

• Plant mange forskellige blomster, buske og træer

  
  Et bredt udvalg af planter giver i sig selv grundlag for et større antal af insekter og andre smådyr. Vælg især planter med nektar og pollen og vælg også hjemmehørende arter, der er vigtige for mange insektarter – se mere nedenfor under ”Gode blomster”.

  Se et udvalg af gode insektplanter her.

• Hold igen med hele tiden at ordne, luge i bund og fjerne nedfaldsblade

  

  Haveselskabets 5 gode gøremål i haven i november. Foto: Haveselskabet
  Lad fx gerne en del af bladene ligge over vinteren og riv dem sammen om foråret, når den nye sæson begynder. Smådyr og insekter har brug for fred, ro og skjulesteder, fx under blade, stubbe og sten. Tænk over, hvor i din have insekterne kan søge tilflugt, sommer og vinter. Se, hvad du gør med bladene i haven om efteråret.

• Skab levesteder for dyrene

  

  Kvashegn. Foto: Henrik Bjerg
  Lav fx kvasbunker eller kvashegn, hvor insekter, padder og pattedyr kan skjule sig. Du kan også bygge eller købe insekthoteller eller etablere stenbunker.
  En sammenplanting af buske, der skaber et tæt krat er også et godt sted for mange arter af bl.a. fugle. Se hvordan du skaber levesteder til pindsvin her.

• Sørg for adgang til vand

  

  Pindsvin ved havebassin lavet af murerbalje. Foto: Ann Malmgren
  Det kan være i stor eller lilla skala, fx en dam, men et fuglebad er bestemt bedre end ingenting. Giv gerne vand til dyrene under tørke om sommeren og ved længerevarende frost om vinteren. Se hvordan du etablerer vand i haven her.

• Brug skånsom bekæmpelse

  

  Larver af spindemøl, der sætter sig på tjørn eller frugttræer, kan godt give rynker i panden. Men i mange tilfælde gør de ikke nogen alvorlig skade på planterne.
  Undgå selvfølgelig enhver form for sprøjtemidler, brug håndkraft til at luge eller fjerne larver fra kålplanter, spul bladlus væk med vandslangen og lev med at nogle af dine planter bliver levested for insekter (det gælder dog ikke invasive arter som fx dræbersneglen, som tage noget af haveglæden væk, hvis ikke den holdes nede).

Gode blomster til biodiversitet

Hvis man primært har græsplæne i haven og ikke mange blomster, er det en vigtig indsats at plante flere blomstrende planter – men hvad skal man plante?

Listen af muligheder er meget lang, der er nogle pejlemærker, du kan følge:

Køllesværmer på blåhat

• Hjemmehørende arter: Det er planter, der naturligt findes i Danmarks natur. Disse planter fungerer i naturligt samspil med mange insektarter og er derfor en ekstra gevinst for haven. Det er fx arter af pil, blåhat, klokke, knopurt, mjødurt, tjørn og mange flere: Se vores liste med hjemmehørende arter .

Hedebjergmynte, purpursolhat og indianermynte og blåkant er ikke hjemmehørende arter, men meget rige på nektar og pollen til insekterne. Foto: Helle Troelsen.

• Stabile stauder med nektar og pollen: Det traditionelle staudebed har masser af værdi for insekterne, hvis man vælger nogle gode planter med nektar og pollen. Der er hundredevis at vælge imellem, så det er ikke som at finde en nål i en høstak. Nogle af de mest attraktive for bier er blåkant (katteurt), salvie, indianermynte, tidselkugle, storkenæb og lavendel. Se, hvordan du vælger og planter stauder til gavn for insekterne her.

Uegnede blomster til biodiversitet

Alle planter er ikke lige gode til at understøtte biodiversiteten, og der er især to typer planter, der ikke egner sig:

• Planter fra fjerne egne uden pollen og nektar: To velkendte eksempler er pelargonier, der ofte dyrkes som stueplante, og hortensia, der findes i mange danske haver. Ingen af dem har blomster eller blade, som insekter kan bruge som føde.
• Forædlede planter med fyldte blomster: Gennem menneskelig forædling er blomsten på fx sorter af roser eller georginer ændret til fyldte blomster, som insekterne ikke kan komme ind og samle nektar eller pollen i.

Flere ting, du kan gøre for at styrke biodiversiteten 

(for dig, der er biodiversitetsnørd)

• Plant særligt udvalgte planter

  

  Kattefod, Antennaria dioica. Foto: Flickr/ Ingeborg Van Leeuwen
  Undersøg hvilke hjemmehørende arter af planter og insekter, der findes i dit lokalområde og find ud af, om der er nogle af disse planter, der vil egne sig i din have. Mange kommuner har naturplaner, hvor der  nævnes bestemte arter af planter og dyr, som kommunen vil beskytte. Du kan også kigge på arter.dk, hvilke hjemmehørende arter, der findes i dit lokalområde. Du kan overveje at plante blomster, der understøtter nogle helt bestemte insekter eller dyrke truede eller sårbare planter, som kan få et levested i din have, fx aks-ærenpris, kattefod, strand-vortemælk og smalbladet klokke.
  
  

• Skab en blomstereng

  

  Blomstereng. Foto: Flickr/Ashley Coates
  At skabe en blomstereng handler ikke kun om at købe et frøbrev og sprede dem ud på jorden. Langt fra. Først må man kende sin jordtype og sætte sig ind i, hvilke planter, der kan trives på sandet jord eller leret jord.
  Sandjord: Har man en næringsfattig, sandet jord kan man så eller plante hjemmehørende arter og slå arealet 1-2 gange om året. Se mere om at etablere blomstereng her.
  Lerjord: Har man omvendt en lerholdig næringsrig jord kan det være svært at lave noget, der minder om blomsterengen, fordi nogle få arter hurtigt vokser kraftigt og overtager. Her kan man i stedet plante stauder som en blomstereng, som efterfølgende holdes på samme måde som et staudebed. Eller du kan klippe plænen mindre hyppigt, så de vilde planter som mælkebøtte, kløver, ærenspris og lignende får lov at at komme op og blomstre og du får en urteplæne med mange arter i stedet for en græsplæne uden liv. Se mere om at plante stauder i stil med blomstereng her.

• Slå dig sammen med naboerne

  Et af problemerne for dyrelivet er, at landskabet er blevet så fragmenteret, og der mangler sammenhængende områder med gode levesteder. Jo flere haver, der går sammen om at forbedre forholdene for insekter, padder og pattedyr - jo bedre. Haveselskabet anbefaler derfor, at du tager en snak med naboerne om, hvordan I sammen kan trække i den rigtige retning.